Forpligtende fællesskaber og inklusion

Forpligtende fællesskaber og inklusion

i Vuggestuen Firkløveren

Forpligtende fællesskaber og inklusion viser sig på mange måder i vores hverdag her i Firkløveren. For os handler det om at sætte sig ned i børnehøjde, se udfra barnets perspektiv og skabe trygge rammer for at udforske verden omkring. Det handler også om at skabe rammerne for, at alle børn indgår i forpligtende fællesskaber, og at de hver i sær har værdi i det fællesskab. Vi stiller passende udfordringer for det enkelte barn, så de udvikler sig i det tempo og med den styring og/eller frihed, som de har brug for.

En af vores pædagogers udtalelse under en dialog om forpligtende fællesskaber og inklusion: Man kan næsten ikke lade være. Hvis et barn træder uden for, så er det helt naturligt at søge at få barnet ind i fællesskabet.

Eksempler på hvad vi gør – helt konkret:

Hvis barnet er afventende eller utryg ved en aktivitet, så kan vi:

- tage barnet i hånden og går foran for at øge barnets nysgerrighed, samtidig at de har en tryg hånd at følge.

- tage barnet op på skødet, hvor de trygt kan sidde og kigge på aktiviteten, imens den voksne fortæller hvad der sker.

Hvis et barn søger væk fra fællesskabet og de andre børn, så kan vi:

- være den trygge base som deltager i legen sammen med børnene

- skabe mindre fællesskaber, som er mere overskuelige, og hvor der er mindre uro

- bevæge os ind i andre og mindre/større rum eller udenfor, alt efter barnets behov

- lave pædagogisk styrede aktiviteter, hvor barnets interesser er i fokus, så de andre børn samles om barnets interesse. Det stimulerer barnets nysgerrighed, samtidig med at aktiviteteten er tryg og genkendelig.

Vores fysiske indretning og organisering skal understøtte forpligtende fællesskaber og inklusion:

- vores legetøj og inventar skal skabe rammer for, at børnene kan få succesoplevelser.

- Børnene tilhører hver i sær en stue sammen med 11 andre børn i forskellige aldersgrupper, hvor de indgår i et forpligtende fællesskab. Et eksempel herfra er når vi skal på legepladsen, hvor børnene opfordres til at hjælpe hinanden, dvs. hente sko til hinanden, hjælpe med at tage sko af eller lyne flyverdragter.

- Børnene er alle en del af fællesskabet i hele huset, som de kan bevæge sig frit i. Vi har ofte åbne døre mellem stuerne, som er med til at sikre, at barnet kan udforske hele huset og møde andre voksne og børn

- Børnene deltager i grupper på tværs, hvor der er særlig fokus på noget, f.eks. rytmik, læsning, storgruppe eller malegruppe. Her indgår barnet også i et forpligtende fællesskab og møder nye børn og voksne i strukturerede rammer. Et eksempel fra storgruppen er, hvor de hurtige foran skal vente på de langsomme, som går bagerst.

- Vi har små legeområder, hvor barnet kan fordybe sig i sin leg.

- Vores legeområder og stuer skal være forskellige, så barnet møder forskellige læringsmiljøer, så nysgerrigheden bliver skærpet.

Vores pædagogik og pædagogisk planlægning skal understøtte forpligtende fællesskaber og inklusion:

- Vi holder ofte SAL møder (Lyngby-Taarbæk kommunes tiltag på 0-18 års område), som er en Systemisk Analyse af Læringsmiljøet. SAL-møderne er med til at understøtte vores inkluderende miljø.

- Når vi taler om børnene, så søger vi, at tale om de observationer vi har gjort os, og om det vi undrer os over, at barnet gør.

- Vi ser barnets adfærd, som noget der er skabt hernede i vores rammer. Vi søger derfor at se på, om vores rammer kan tilpasses barnet, og om dette får en positiv effekt på barnets adfærd. Vi søger også, at se på vores egen adfærd i forhold til barnet, og om vi selv er med til at opretholde den adfærd i vuggestuen.

- Vi har også syn for børnenes forskellighed og personlighed. Nogle børn er mere sociale end andre, og nogle børn indgår i flere fællesskaber end andre. Vi finder det dog vigtigt, at alle indgår i et fællesskab, men med udgangspunkt i barnets behov og udvikling.

- I vores kontakt med barnet med legetøjet, skal vi folde det ud for barnet og vise det, hvordan man leger med legetøjet. De voksne skal vise, hvordan man kan lege og folde verden ud for barnet. Legetøjet vil på denne måde give mening for barnet, samtidig med at de får et fællesskab med den voksne

- Vi stiller passende udfordringer til barnet, med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone (Vygotsky). Passende udfordringer er med til at skabe rammer for, at barnet får succesoplevelser, så de får mod på endnu flere udfordringer.

Forældrenes vigtige rolle

- forældrene indgår sammen med barnet i et fællesskab her i Firkløveren. I deres måde at tale om de andre børn og voksne, er de med til at understøtte inklusion og styrkelse af fællesskabet.

- Pædagogerne har et særligt ansvar i at delagtiggøre forældrene i deres observationer eller særlige problematikker, der kan være på stuen, så forældrene kan få forståelse for dette. Et eksempel kan være, hvis vi en periode har børn, som bider/slår de andre børn. Her har pædagogerne et særligt ansvar for at informere alle forældre på stuen omkring, hvorfor bider/slå børn, hvordan kan de takle det – både til de forældre til barnet, der bider/slår, men også til de forældre, hvis barn der er blevet slået/bidt, samt informere om hvilken indsats vi gør for at undgå at det sker.

- For at understøtte de forpligtende fællesskaber og inklusion forudsætter det, at der er et godt samarbejdet og god kommunikationen mellem forældre og personalet.

Vi vil fremover have endnu mere fokus på forpligtende fælleskaber og inklusion, - både i forhold til vores pædagogik og organisering, men også i vores dialog med forældrene i hverdagen og på forældremøder.

Ovenstående er opsumeret fra vores pædagogmøde den 11. juni 2013.